DFU fylder 75 år

DFU kan den 28. maj 2019 fejre sit 75 års jubilæum. Det hele startede pinsedag den 28. maj 1944, hvor repræsentanter fra dommerklubber på Fyn,Sjælland, Lolland-Falster og Jylland under  vanskelige forhold som følge af besættelsen samledes på Park Hotel i Odense for at danne en landsorganisation, der skulle varetage dommerklubbernes interesser overfor DBU og lokalunionerne, og hermed var grundstenen til DFU lagt.

Det markerer vi bl.a. på vores hjemmeside ved at se tilbage på de 75 år, der er gået siden starten. Vi vil specielt koncentrere os  om de sidste 25 år. I det, der ved vores 50 års jubilæum i 1994 blev udarbejdet et 128 siders jubilæumskrift, der fortæller om de første 50 år. Dette jubilæumsskrift kan downloades herunder, på grund af filstørrelsen er den opdelt i 3 dele.Ligesom historien om de sidste 25 år kan downloades fra denne side.

Ud over at markere jubilæet med dette skift afholdt DFU en jubilæumsfest lørdag den 25. maj for indbudte gæster fra dommerklubberne, æresmedlemmer og guldnålsmodtagere samt vore samarbejdspartnere DBU, DGI  og DANSK FIRMAIDRÆTS FORBUND m.fl.

Til efteråret vil DFU invitere samtlige dommerklubbestyrelser til et 1 dags seminar, hvor man både kan kikke tilbage, men bestemt også forsøge at se på fremtiden. Finansieringen af disse arrangementer dækkes af en jubilæumsfond, der blev oprettet ved 50 års jubilæet, hvor man hvert år efterfølgende har afsat et mindre beløb til denne fond.