
Sådan bliver du fodbolddommer.
Kursusforløbet er enten to timers e-learning hjemmefra og fire hverdagsaftener à 3,5 timer med teori plus en elektronisk prøve
eller 2 timers e-learning hjemmefrasamt 2 * 7 timer over én weekend, hvor man først og fremmest arbejder med teorien, men også bruger lidt tid på den praktiske dommergerning.
Forløbet rundes af med en elektronisk prøve og efterfølgende samtale med en diplominstruktør i fodboldloven. I alt tager prøven inkl. samtale 1 time.
Der vil også være mulighed for at gennemføre kurset online, som regel afvikles det over 3 – 4 gange a 3 – 4 timer
Kursusformen afhænger af, hvilken model din lokalunion vælger at udbyde.
Som det sidste skal der dømmes tre kampe – uddannelseskampe. Hvor du får hjælp af en uddannet dommer der fungerer som vejleder
Prisen for at deltage i et sådant kursus er kr 500,-
Her under finder du links til lokalunionerne.
DBUJylland DBUFyn DBUSjælland DBULollandFalster DBUKøbenhavn DBUBornholm
indtast i søgefeltet: Bliv fodbolddommer
Når du har bestået prøven og gennemført dine 3 prøvekampe og for alvor skal til at virke som dommer vil vi varmt anbefale dig, at du indmelder dig i din lokale dommerklub, der ud over at du får mulighed for at købe dommertøj til favørpriser, vil de også kunne hjælpe dig med en række praktiske spørgsmål.
Hvis du ikke ved, hvor du finder den lokale dommerklub, kan du maile til: kommunikation@danskefodbolddommere.dk