Jan Carlsen

DBU Diplominstruktør og medlem af DBUs lovgruppe samt klummeskribent

20-08-2022

Det kan godt være, at den menige læser her i sommervarmen (og den er giftig her i Nordsjælland, og nok specielt for mig, som aldrig er rigtig glad, når vi kryber op sidst i tyverne) synes, at livet er herligt og uden større problemer end at skulle vælge mellem kølig hvidvin og ditto øl på terrassen.  Men lad os sende en tanke til de stakkels fodboldspillere (og dommere), som knokler rundt derude. UEFA opererer med en vandpause-grænse på 32 grader – vi er her i landet en anelse mere menneskelige og foreslår vejledende 25. Når man som jeg kom hjem fra Ungarn i sidste uge med 36 grader og jakke og slips, er det en ren fornøjelse at ramme selv de danske temperaturer og kunne indtage terrassen i T-shirt og shorts.

Apropos det med jakke og slips og ture til udlandet (hvor dommerne har det noget lettere, idet de bare kan bevæge sig rundt i deres træningsdragt), er én af de bemærkninger, som jeg oftest hører den med, at du må godt nok opleve mange spændende ting rundt omkring, når du bliver sendt afsted på udenlandske missioner. Jeg elsker det, men for at afromantisere det lidt, er det under normale omstændigheder meget begrænset, hvad man når at se, når man er afsted. Jeg har set ufattelig mange stadions, lufthavne og hoteller, og det kan bestemt godt være en oplevelse i sig selv (god eller dårlig). Så kan der være de gode kampe, hvor kamptidspunktet gør, at der kan sparkes en 2-3 timers sightseeing ind undervejs, men det er faktisk langt de færreste. Intet piv, for vi kan jo lide det, men det er altså slet ikke helt så glamourøst, som mange forestiller sig det. Og så er der lige det med jakke og slips, når situationen kræver det – det kan være noget af en prøvelse, når temperaturen runder de 30 grader. Det kræver faktisk et bad tre gange om dagen.     

Men ellers spilles der jo også fodbold herhjemme, og det er godt nok en spændende sæson, som vi har taget hul på i Superligaen. Det er nærmest, som om tabellen er vendt på hovedet. Og med fare for at blive uvenner med utallige fans vil jeg påstå, at det er noget af det sjoveste for mig. Jeg elsker, når formodede underdogs pludselig stikker hovedet frem og bjæffer. Så ved vi godt, at i den sidste ende, kommer det nok til at slutte, som det plejer, men det er – i hvert fald for mig – rasende sjovt, så længe det varer.

I skrivende stund (onsdag aften) har de danske klubber også gjort det rigtig godt i Europa, så det lover godt for koefficienten til de kommende år. Det har været fint at se på diverse fora, at rigtig mange har fattet pointen, at selv om hadeklubben skulle skrabe nogle points til sig, er det faktisk en god ting for Danmark som helhed. Nu er vi jo faktisk dér, hvor FC København er to kampe fra en direkte tur i Champions League (flot kamp tirsdag – men jeg har også været i Trabzon, og det er i den grad ikke for små børn) – men under alle omstændigheder kan jeg ikke mindes en sæson, hvor vi har fået så mange danske klubber i et gruppespil af en eller anden art. Der er sikkert statistikere, der kan korrigere mig på det – men dette er fordelen ved en selektiv hukommelse. 

Der har været spørgsmål omkring den nye ’semi-automatic’ offside-vurdering, som vil blive taget i brug ved VM i Qatar. Under normale omstændigheder ville FIFA afprøve systemet i nogle turneringer og publicere det vidt og bredt, men denne gang har det faktisk været yderst hemmelighedsfuldt, så jeg har måttet ud og grave lidt – og derfor er nedenstående også med alle mulige forbehold (jeg kan ellers i den grad bedst lide at forholde mig til fakta, men engang imellem må man jo tage en chance).

Under det nuværende VAR-system vil VAR-dommerne i samarbejde med den tekniske operatør sætte offside-linjerne på henholdsvis forsvarer og angriber, hvorefter der vil komme en teknisk beregning. Softwaren er faktisk virkelig intelligent, så derfor kan den tegne linjer, både todimensionalt og tredimensionalt, men den kender til gengæld ikke offside-reglen, så det er op til VAR-dommeren at få placeret de nøjagtige målepunkter. Det kan tage lidt tid, for det er ikke bare lige – specielt ikke, fordi man kan have spillere til at dække for hinanden, og det er trods rigtig mange frames pr. sekund ikke sikkert, at man har det nøjagtige spilleøjeblik, hvor positionen skal vurderes. Nogle gange er det framen før, nogle gange framen efter, og det kan gøre en verden til forskel for en offside-vurdering.

Den nye semi-automatiske offside-vurdering rummer, så vidt som jeg kan se det, to elementer. Først og fremmest vil man på stadions have anbragt en større flok kameraer placeret højt oppe på tribunen. De er ikke på nogen måde forbundet med TV-transmissionen, men har alene til formål at tracke spillernes positioner og dermed kunne tegne de berømte linjer.

Det næste er, at man har en chip i bolden, som kan fastslå det nøjagtige spilletidspunkt (så er vi fri for at spekulere i frames osv.). Med andre ord kan chippen fastslå, hvornår der blev sparket til den bold.

Så nu har vi en teknologi, som kan fastslå, hvornår bolden blev spillet – og samtidig vurdere, om spillere er i en offside-position eller ej. Billederne af offside-linjerne vil så blive transmitteret til VAR-teamet. Det er vigtigt at pointere, at det herefter er VAR-teamet, som vurderer, om om punkterne er sat korrekt og kan korrigere. Altså er der ingen automatik i det (derfor også ’semi-automatic’).

Med andre ord er det stadig VAR-teamet, som bestemmer, om dommeren skal kaldes til et review. Ved nogle offside-forseelser (når bolden bliver klart rørt af en spiller i en offside-position)  vil der ikke være nødvendigt, men i samme øjeblik, som der kommer dommerskøn indover – det vil typisk være ved forseelsen ’genere en modspiller’ – skal vi stadig have dommeren med.

Så man må betragte dette som et ekstra teknologisk hjælpemiddel til at fastslå en offside-position. Og ikke mere – i samme sekund som der kommer et dommerskøn indover (typisk genere en modspiller eller ej, for hvis bolden bliver rørt, er der normalt ikke problemer), skal ikke bare VAR-dommeren, men dommeren indover. Man kan betragte det som en udvidelse af mållinjeteknologien – enten er en bold inde eller ude. Det samme gælder for en offside-position. Og så kan det være, at man alligevel ender i millimeter-offsiderne.       

Men hele pointen i denne opsætning er at spare tid. Kan man hjælpe VAR-dommerne frem til en hurtigere vurdering af en offside-position eller ej, ville det gøre tilskuernes (og alle andre) oplevelse bedre – om det så bare handler om 15 sekunder.

Det bliver ekstremt spændende at se, hvordan dette kommer til at fungere i praksis.