
DFUs bestyrelse har besluttet at ophæve aftalen med Diadora / Sport
Scandinavia – med omgående virkning.
Det betyder:
– Sport Scandinavia og Unisport ikke må sælge eller reklamere med dommertøj med DFUs logo
– Sport Scandinavia og Unisport ikke må anvende dine data til at kontakte dig med nyhedsbreve & tilbud.
– Vi skal have ny partner / leverandør af dommertøj og gerne også træningstøj mm.
– At alle dommere den kommende tid skal anvende det tøj, vi har, indtil aftale med ny partner er på plads.
Det er en alvorlig beslutning at ophæve en aftale i utide. Aftalen skulle udløbe i sommeren 2022, men vi vurderer, det ganske enkelt er ikke muligt – eller forsvarligt – for hverken DFU eller vores medlemmer at fortsætte et samarbejde. DFU har alene ophævet det, vi benævner breddeaftalen. Dette er begrundet i alvorlig misligholdelse af denne.
Diadora / Sport Scandinavia – har ikke i samme alvorlige grad misligholdt sponsoraftalen for eliten, hvorfor vi har vurderet, der ikke er juridisk basis for at ophæve denne. Der er juridisk tale om 2 forskellige aftaleforhold.
Der er i dag udsendt et orienteringsbrev til alle dommerklubbber, hvor DFUs formand anmoder om, at det udsendes til alle medlemmer snarest: Det kan også læses her: Nyhedsbrev dommere, dommertøj