Vælg en side

DBU har herfra 2020 barslet med en ny model for grunduddannelsen af fodbolddommere.

Selve uddannelsen gennemføres hurtigere, nemlig med et elearningsforløb efterfulgt af en week end eller 4 aftener, hvor der først og fremmest er fokus på teorien i fodboldloven, og ikke særligt meget om det at være fodbolddommer i praksis. Det følger man i stedet op på ved, at man som aspirant skal dømme 3 kampe med hjælp fra en vejleder på sidelinjen. Når disse 3 kampe er gennemført er man uddannet fodbolddommer. Et andet positivt element er, at prisen er sat ned fra 2000,- kr til 500,- kr

 

DFU støtter op om DBUs nye dommergrunduddannelse hvilket bl.a. betyder, at man som aspirant kan optages i en dommerklub, så snart teoriprøven er bestået – og at dommerklubben er klar med personlig vejledning og fælles aktiviteter for alle nye dommere, så opstarten som fodbolddommer bliver så spændende og motiverende, som den skal være. Desuden får man som medlem adgang til at købe en helt særlig og billig opstartspakke med det dommertøj, som alle andre dommere i DK bruger.