Vælg en side

Tore Østergaard

Formand for Danske Fodbolddommere

31-12-2019

Formandens nytårshilsen 2020

 

I 2013 forhandlede DFU og DBU om en ny aftale, der skulle sætte rammerne for landets fodbolddommere. DBU havde inden dette opsagt samarbejdsaftalen og uddannelsesaftalen, der gennem mere end 10 år havde været grundlaget for samarbejdet mellem DBU, DFU og dommerklubberne.  Her ved indgangen til et nyt årti er det passende at se på, hvordan de nuværende aftaler og rammer rent faktisk passer til den fremtid, vi går ind i. I 2019 er dele af vores aftalegrundlag blevet udfordret – og nye delaftaler kommet til. 2019 blev også det år, hvor dommermanglen blev mest klar og synlig i de 40 år, jeg har været dommer. For DFU er der sammenhænge, der går helt tilbage til forhandlingsresultatet i 2013 og især anvendelsen heraf. Fodbolden betaler nu prisen for et utilstrækkeligt fokus på bredde-dommernes fastholdelse og vilkår i det hele taget gennem mange år.

 Det er let at kritisere eller placere skyld. Det må i sig selv aldrig være formålet. Formålet og tilgangen skal altid være at bidrage med løsninger. Derfor er DFU siden 2013 kommet med forslag, påpeget uhensigtmæssigheder og tilbudt at bidrage. Vi har sagt, at breddedommernes daglige oplevelser i forhold til rammerne for at dømme fodbold skal være nærværende og involverende i et aktiv nærmiljø, altså præcis det, dommerklubberne kan. I 2019 gav DBU bredde accept af, at dommerklubberne har en stor betydning for både fastholdelse og kompetenceudvikling af dommerne. Det betyder nye rammer i 2020, hvor dommerklubberne tager større ansvar for aktiviteter i nærmiljøet – og for den faglige vedligeholdelse.

 Jeg skrev i min nytårshilsen sidste år, at året havde været præget af for mange politiske principdrøftelser – og det måtte ophøre til fordel for handlinger og tiltag, der fører os i den rigtige retning. Sådan gik 2019 ikke. Men vi er kommet videre – og en model, vi i DFUs bestyrelse ses som en første del af en større helhed omkring dommernes rammer og vilkår skal der implementeres i foråret. I DFU vil vi gerne i 2020 løfte denne del ind i en samlet ramme om alt det, der betyder noget for den enkelte breddedommers oplevelse af at være fodbolddommer. Det kalder vi ”dommerdesignet” Vi knækker ikke kurven ved bare at rekruttere flere dommere. Det er selvfølgelig nødvendigt, men kurven knækkes ved at gøre det mere attraktivt, tiltalende og motiverende at dømme fodbold. Og det handler afgjort ikke kun om at dømme, men om alt det, der sker i en fodbolddommers dagligdag, eks. påsætninger, kollegialt samvær, anerkendelse, forandringer, respekt, medindflydelse på egen situation, faglig udvikling, sikkerhed osv. Kort sagt alle de samme elementer, der også gør at ens job på en arbejdsplads er godt og som gør, man ikke skifter til noget andet.

Vi har i DFUs bestyrelse høje forventninger til DBUs ledelse af vores medlemmer. I virkeligheden nok meget høje. Det synes vi også er rimeligt. Dels var det DBU, der i 2013 ønskede ledelsesretten meget entydigt placeret hos DBU, dels er DBU den store turneringsejer med de mange ressourcer og ansatte. Og DBUs kerneprodukt, fodbold, fungerer kun med en neutral dommer. 2019 bød på oplevelser, vi ikke burde have haft. Vi husker nok alle regelændringerne i sommers. Der var ikke ledelsesmæssigt tilstrækkeligt fokus på at sikre, dommerne var i stand til at håndtere reglerne i efteråret.  Der var også træneren fra Vorup, der på facebook svinede en dommer til på fuldstændig vanvittig måde, og hvor DBU bredde først gik i gang med fodboldklubbens ansvar i sagen, da Randers dommerklub reagerede. Og sidst på året måtte Sønderjydsk dommerklub fraråde sine medlemmer – og alle andre dommere – at dømme Sønderborg Boldklubs kampe, efter mere end 5 års disrespekt i forhold til dommerne kulminerede i en voldsepisode. På de mere interne linjer har vi også i hele 2019 måtte leve med de helt urimelige retningslinjer, der er opsat på Sjælland for de sjællandske dommere. Og flere kunne desværre godt nævnes.

Det, der bekymrer DFU mest i disse situationer er, at der først for alvor sker noget, når dommerklubber eller DFU reagerer. Vi har forventninger om en langt mere fokuseret dommerledelse, hvor DBUs lokalunioner tager den nødvendige action uden tingene skal rejses som sager – eller dommerklubberne skal agere så markant som i Sønderborg sagen. Og når det bliver til ”sager”, så oplever vi, at DBU breddes tilgang er 2 siddet – fokus på at løse det konkrete, hvad er godt, men også fokus på, at der skulle være brugt nogle andre procedurer og tilgange. Vi må hertil sige. Nej, det er ikke udfordringen. Udfordringen er, at det kommer så langt uden stærk nok ledelsestiltag, at dommerklubber og DFU må gå ind i det.

Og igen har vi ikke forventningerne uden også at have forslag til forbedringer. Helt grundlæggende tror vi, der er behov for en mere entydig ledelse af dommerne, der har større formel kompetence. Det har vi anført i 2019, for det er vigtigt – ja helt afgørende, hvordan dommerne ledes. Fortsætter vi som de seneste år får vi de samme resultater – altså endnu færre dommere. Der er i DBU Bredde og lokalunionerne mange mange udvalg og grupper, der arbejder med dommerelementer – eks er der i hele landet 11 dommerudvalg indenfor bredden – og hertil en mindre skov af andre grupper og underudvalg. Det er tungt, langsomt og svært at navigere i – og fokus forsvinder let. DFU og dommerklubberne er i øvrigt ikke inviteret med i nogle af disse udvalg – eller noget andet sted i DBU ledelse af dommerne.

Det er vores afsæt, at en mere entydig ledelse så skal uddelegere betydeligt mere – og på en anden måde, end det er sket siden 2013. Dele af ledelsesopgaven løses bedst i nærmiljøet, altså dommerklubberne. Og dommerklubberne har dygtige ledere, der sammen med DBU breddes dommerledelse kan sætte helt nye højder – hvis man vil. Så kan tiden bruges på det, der konstruktivt fører os fremad – og ikke på at rejse sager og drøfte procesprincipper. Der bliver lyttet til os, og i 2019 oprettede DBU Bredde og DFU et dialogforum, der mødes hver måned. Dialogforums deltagere er repræsentanter for DBU breddes og DFUs øverste ledelser. Det løser afgjort ikke udfordringerne omkring dommerdesign og de forventninger, DFU har til dommernes ledelse. Men det har skabt et sted at drøfte både forventninger og muligheder – og forhåbentlig øge den gensidige forståelse af de udfordringer, vi i 2020 skal løse – med færrest mulige sager, mindst mulig uenighed og langt mindre politisk principdrøftelse.

Nogle gange bliver jeg spurgt, om alt dette betyder noget for en enkelte dommer. Han eller hun vil jo bare gerne dømme fodbold….  Ja og nej. Det betyder noget for en enkelte. Det er gennem hele dette ramme- og vilkårsarbejde, vi sikrer vores fællesskab og forhold, der gør, vi ikke finder en anden hobby. Vi vil gerne dømme, men det skal jo altså også være både rimeligt, motiverende, sjovt og meningsfyldt. Og når det er det, så ja, så vil den enkelte gerne ”bare” dømme fodbold med alle de fede oplevelser, dette giver.

Lad os sammen gøre vores til, at 2020 bliver året med de mange fede oplevelser. Oplevelser for hver af os på banerne – og fede oplevelser sammen med kolleger i dommerklubberne. Og lad os glæde os til at se både Danmark og de bedste dommere i Europa, når EM folder sig ud i juni.

Godt nytår.

Tore