Vælg en side

Futsaldommerne I herreligaen får bedre vilkår i historisk aftale

 

DBU og DFU har indgået den første aftale nogensinde kun gældende for de danske futsaldommere i Herre Ligaen. 
Aftalen indebærer bedre vilkår og styrket økonomi til uddannelse og udvikling af dommerne. 

 

Futsal er under positiv udvikling i Danmark, og det kan nu også ses på dommerområdet. Danske Fodboldbolddommere (DFU) og Dansk Boldspil-Union (DBU) har indgået en fireårig aftale gældende for futsaldommerne i den bedste danske herre-række. Det er den første aftale nogensinde, der kun omfatter futsaldommere.

 

Aftalen giver de danske futsaldommere bedre vilkår samt mere fokus på og økonomi til deres uddannelse og udvikling. Konkret indebærer det stærkere samarbejde blandt andet indkøb af headset til alle 25 dommere. Den historiske aftale glæder Bent Clausen, der er næstformand i DBU og udtaler: ”Vi er meget glade for aftalen, der giver stærke forudsætninger for at videreudvikle og løfte futsaldommerne til et endnu højere niveau. Så sent som i dette efterår har to dommere fået debut i Futsal Champions League – det højeste internationale niveau – og potentialet i både futsal som sportsgren og i dommerstanden er ikke til at tage fejl af,” siger Bent Clausen.

Tore Østergaard Formand for Danske Fodbolddommere finder det logisk at lave en aftale med DBU omkring dommernes vilkår, også fordi Futsal er i god positiv udvikling. Vi er meget tilfredse med det sportslige fokus, der er i aftalen, hvor der er sat fokus på videreudvikling af dommerne. Netop det sportslige fokus er til gavn for hele sportsgrenen – og naturligvis også et godt afsæt for de bedste dommeres fortsatte karriere.

Aftalen løber frem til udgangen af juli 2023.