Vælg en side

Tore Østergaard

Formand for Danske Fodbolddommere

01-10-2018

Formanden har ordet oktober 2019

 Hvordan bliver fodbold uden en neutral dommer? Nu ved jeg godt, nogen tænker, skriver han nu igen om dommermangel. Nej, det gør jeg ikke – for alle ved, der mangler dommere. Det interessante er, hvordan fremtiden skal være – og hvordan alle kan bidrage til at sikre, alle kampe i fremtiden afvikles af en uddannet neutral dommer. DFU har – når vi skærer det helt ud i pap – kun 2 mål. Dommere nok til at dække alle kampe og at alle dommere er kompetente på det niveau, de dømmer. DFU har udarbejdet nyt holdnings- og handlingsprogram, DFU mod 2023. Det er netop nu i høring i dommerklubberne. Og en væsentlig nyskabelse er at arbejde med de samlede dommerforhold, som vi i DFU kalder ”dommerdesign”

 Ledelsesansvaret for dommerne i deres daglige virke har DBU. DBU har også ansvaret for at udvikle dommersektoren, så den altid matcher de krav, forventninger, vilkår osv., der er. Og DBU har ansvaret for, der er nok og kompetente dommere. DFUs rolle er at arbejde for forhold, der gør, der er nok og dygtige dommere. For det er der, når dommernes forhold er gode nok. Der er altså intet misforhold mellem DBUs ansvar og DFUs mål. Derfor er det åbenlyst at løse opgaven sammen – med gensidig forståelse og respekt for de roller og ansvar, der er. Sådan har det bare ikke været de seneste år i breddefodbolden – og resultatet er tydeligt. Vi bevæger os længere og længere væk fra målene! DFU har både påpeget det, udarbejdet forskellige projekt- og handlingsforslag og tilbudt hjælp gennem dommerklubbernes ledelser.

VI sætter i DFU mod 2023 fokus på mange vigtige emner for at nå de 2 mål. I nogle af vinterens nyhedsbreve vil jeg behandle nogle af disse. Men helt konkret og afgørende for den enkelte dommer er den oplevelse, man har som dommer hver uge – hver kamp og i hver en sammenhæng, man optræder som dommer. Det er det, vi kalder dommerdesignet. Hvordan er dommerens hverdag designet af den ansvarlige ledelse og de klubber, man som dommer virker for? Og hvordan skal den være designet?

Alle virksomheder og organisationer, der har ansatte og frivillige, der arbejder for sig, beskæftiger sig med deres medarbejderes forhold – med statistiske data om fravær, fratrædelser og skader – og med forskellige undersøgelser og samtaler, hvor formålet er at tilrettelægge dagligdagen og opgaverne, så den enkelte er tipmotiveret og trives. Resultaterne af alt dette er ledelsesudvikling, organisatoriske ændringer, direkte og anerkendende kommunikation, individuelle aftaler og udviklingsplaner og ikke mindst, at hver eneste medarbejders job og forhold i jobbet er tilpasset medarbejderne. Sådan holder man på de dygtige – og sikrer, man har dygtige medarbejdere nok. I dommersektoren må og skal vi samme vej!

Dommere er frivillige og kan derfor endnu nemmere skifte hobbyen ud med en anden end skifte job. Derfor kræver det endnu mere at fastholde dommerne. Vi ved, at den sociale faktor og ledelsen generelt betyder meget for den enkeltes trivsel og motivation. Som dommer er det sociale nærmest usynligt – man får sine kampe på mail – man kører alene til kamp – man mødes ikke med stor anerkendelse – og man tager hjem igen alene. I virkeligheden ret ensomt. Men sådan behøver det ikke være. Og det er noget af det, DFU nu sætter fokus på med dommerdesignet. Men det kræver en ny forståelse af både ledelsesopgaven, kommunikationen og samarbejdet. Også ledelsen må retænkes. Hvordan skal eks en kamppåsætter, der sætter kampe på for mere end 350 dommere kunne have et personligt forhold og kommunikere individuelt med hver dommer? Det ideelle ville selvfølgelig være 23 kamppåsættere, der hver betjener dommerne i én dommerklub. Men det handler ikke kun om antal og ”kontrolområde”. Det handler endnu mere om forståelsen af, at en kamp ikke bare er et nummer, der skal påsættes et dommernummer. Dommere er ikke ”flytbare” elementer. Dommere er mennesker, der har præcis samme behov for motivation, trivsel, anerkendelse, nærvær, feedback osv., som du og jeg har i vores daglige arbejde. Og vi skal i gang med den opgave – det haster!

Tore