Vælg en side
17 årige Sanne Dam Jensen har nu afviklet sine første fodboldkampe. DFU har talt med hende

Jeg hedder Sanne Dam Jensen, og er 17 år. men bliver meget snart 18. Til daglig går jeg på gymnasiet i Ikast i 1g. Jeg har spillet fodbold siden jeg var 6 år gammel, og det har altid været yndlingssporten. Jeg har ligesom mange andre gået og drømt om at spille på landsholdet, men der er hård konkurrence. Sidste år tog jeg dommerkort og det er jeg blevet glad for.

Hvorfor har du valgt at blive fodbolddommer?

Jeg fik tilbuddet sidste år på BGI Akademiet, at kunne tage på kurset, og vi var en flok piger fra fodboldholdet der tog afsted. Jeg synes det lød fedt at kunne få en større spilforståelse. Derudover er det en god ting at have på sit CV, da det viser selvstændighed og leder-egenskaber. Generelt synes jeg det var fedt!

Hvordan var din debut kamp?

Min første kamp var en god oplevelse. Jeg havde min vejleder Preben med, der pænt fik mig præsenteret til trænerne. Jeg var meget nervøs og spændt, men jeg havde glædet mig hele dagen. Jeg havde taget personlig støtte med på sidelinjen til at berolige mig. Jeg dømte en u13 pigekamp, hvor alle trænerne og pigerne speciel, tog godt imod mig. Pigerne var glad for at se en kvindelig dommer, der kunne sætte sig i deres sted. Det gjorde mig glad, og allerede dér kunne jeg se, hvor vigtigt det også er med kvindelige dommere. Kampen forløb fint, uden problemer. Og ros fra trænerne og Preben gav mig tro på mig selv og blod på tanden.

Hvordan vil du bedst beskrive dit medlemskab af dommerklubben og hvad får du ud af dit medlemskab?

Jeg er super glad for at være medlem af Herning fodbolddommerklub. De har givet mig en varm velkomst. Allerede dengang jeg fik mit dommerkort, kontaktede de mig. Jeg ville dog gerne vente lidt med at starte, og det respekterede de. De har hjulpet mig rigtig godt i gang, jeg har de første kampe har haft en vejleder med ude. Det har givet mig noget tryghed og har været med til at udvikle mig. Det har været rart med konstruktiv kritik men meget ros, til at fylde i rygsækken. Jeg er sikker på at lige meget hvad der bringer mig, en kanon god kamp, eller den værste kamp med mange fejl, kan jeg ringe og dele det med nogle.

Hvilke ambitioner har du med din dommergerning?

Mmh, det er svært at sige hvad tiden bringer. Men så længe jeg synes det er sjovt vil jeg gerne dømme. På den anden side kunne det være super blæret at komme langt som dommer eller linjedommer. Det er utroligt praktisk. at det er en international uddannelse så hvis jeg ender i udlandet for at studere, har jeg et fællesskab jeg er med i.

Vil du anbefale andre unge mennesker at blive fodbolddommer og hvorfor?

Det vil jeg! Man udvikler sig som menneske, i det man står i lederrollen. Alle laver fejl og det er en vigtig udvikling. Som dommer får man en godtgørelse der er skattefri, og man kan nemt presse det ind i sin kalender, ved siden af en ungdomsuddannelse eller andet. Det er derfor et godt alternativ til job, eller en ekstra indtægt.

Herunder 3 billeder fra en af Sannes første kampe.