Jan Carlsen

DBU Diplominstruktør og medlem af DBUs lovgruppe samt klummeskribent

16-06-2018

Dommerne til VM

Når disse linjer kommer på tryk, har vi allerede haft VM-åbningskampen, og så kommer det ellers til at gå over stok og sten den næste måned. I løbet af den måned skal der, hvis tingene ellers fungerer nogenlunde normalt,  nok blive udnævnt nogle skurke og helte – og dér ved vi jo nok allesammen hvem der står først for, fortjent eller ej. Så som lovet i sidste uge synes jeg, at det vil være passende at tage en lille rundtur omkring de dommerteams, som vi kommer til at stifte nærmere bekendtskab med. Det er i sagens natur de europæiske, som jeg kender mest til – og det samme vil uden tvivl gælde de danske seere, som har fulgt med i Champions League – men vi kan jo godt lige runde nogle udvalgte af de øvrige dommere.

Til dette VM har FIFA udtaget 35 dommere, 62 linjedommere – og det nye islæt 13 VAR-dommere, som jeg vender tilbage til. De 35 dommere er udvalgt efter et sindrigt system, hvor hvert kontinentalforbund er tildelt et antal pladser. Og kvoteringen er der ikke ændret på, selv om der her de seneste uger er sket et par udskiftninger på en mildest talt uheldig baggrund. I tidligere tider faldt dommere og linjedommere typisk fra, fordi de blev skadet under eller ikke bestod den fysiske test. Det sidste har jeg i øvrigt aldrig kunnet forstå kunne forekomme – hvis man står foran sit livs oplevelse med en VM-slutrunde, skulle man for pokker nok kunne bringe sig i en tilfredsstillende fysisk form. Dommerne er jo blevet testet mange gange undervejs i forløbet og udskilningsløbet op til, så det virker grotesk, at det skulle forekomme. Det gjorde det så heller ikke denne gang, men i pagt med tiden var det et par matchfixing-sager, der boblede op til overfladen og fældede en dommer og en linjedommer fra to forskellige lande.

Hvis vi ser på antallet af dommere, er der fem fra Asien, seks fra Afrika, seks fra Nord- og Mellemamerika, seks fra Sydamerika, to fra Oceanien og ti fra Europa. Selve fordelingen af dommere er jo i sidste ende et spørgsmål om politik, selv om man kan pakke det ind i nok så mange baggrundstal, og man kan diskutere rimeligheden af det fra nu af og til næste juleaften. Det er ubetinget ikke verdens 35 bedste dommere, der er udtaget til VM – men omvendt er det jo heller ikke verdens 32 bedste fodboldhold, der er med. Var verden så simpel, kunne man jo bare tage FIFAs rangliste på et givet skæringstidspunkt og spare besværet med alle de kvalifikationskampe. Og hvis dommerne fra de mindre lande aldrig kommer med til turneringer som disse, bliver de jo ikke bedre. Jeg har godt læst mig til, at nogle i branchen frygter, hvordan det nu skal gå – men det er på papiret ikke værre, end det plejer, og pudsigt nok er jeg hver gang blevet positivt overrasket over nogle af de mere ubeskrevne blade, mens nogle af de etablerede (undertiden også fra Europa) har skuffet fælt. Vi må se, hvad det ender med – men ved selve kamptildelingen kan man faktisk gøre en del, så de knap så højprofilerede dommere får kampe, der på papiret ser forholdsvis uskadelige ud.  Som hovedregel har hver dommer så to linjedommere fra samme land eller i det mindste område med sig, men det er ikke fuldt ud gennemført, som man kan se ved at gange og dividere. Det ville også være synd, hvis en god dommer skulle blive diskvalificeret, fordi hans land ikke kunne stille med tilsvarende gode linjedommere – eller for den sags skyld omvendt.  Fjerdedommeren vil blive taget blandt de 35 dommere – og mållinjedommerne kan vi se langt efter, for de eksisterer ikke rigtigt i FIFA-universet.

Hvad de 13 VAR-dommere angår, har man valgt at sige, at her er der ingen geopolitisk fordeling – man har simpelthen udtaget de bedste eller mest rutinerede. Det betyder også, at der er ni europæere, tre sydamerikanere og en enkelt dommer fra næste VM-vært Qatar. De er udtaget fra de lande, som har været i gang med VAR længst, således bl.a. tre italienere, og de er alle rutinerede internationale dommere eller linjedommere.. De 13 VAR-dommere vil undervejs blive suppleret med nogle af de banedommere og –linjedommere, som ikke er i aktion.

Ser vi på de ti europæiske dommere, er der i hvert fald et par ting, der ikke er, som de plejer at være. For første gang i 80 år er der ingen dommer fra de britiske øer med. Eneste englænder i bruttotruppen var Mark Clattenburg, og han valgte jo undervejs at stoppe for at blive dommerchef i Saudi-Arabien. Der er ikke kommet nogen ny englænder ind, selv om folk som Anthony Taylor og Michael Oliver snildt kunne være med i selskabet, men til gengæld ikke har så lang erfaring på højeste europæiske niveau. Skotske William Collum kunne have været en anden mulighed, men han forsvandt i den sidste udskilningsfase. Så ingen med fra det punkt på kloden, hvor fodboldspillet startede.. Lidt pudsigt – og ingen tvivl om, at den britiske tabloidpresse nok skal få det maksimale ud af det undervejs. Og så skal vi også rigtig langt tilbage for at finde en slutrunde, hvor der ikke har været en skandinavisk dommer med. Svenske Jonas Eriksson var ligesom Collum med helt til det sidste, men kom ikke med over målstregen, og det er nok ham, som jeg personlig vil savne mest. Men når det kommer til udtagelse af dommere på det plan, bliver det lige så meget en personlig smag omkring, hvilken dommertype man foretrækker, og FIFA har valgt at lægge snittet anderledes. Når man ser på de ti europæere, er der for mig at se ikke sket nogen åbenbare justitsmord ved udtagelsen.

Men de ti mand er Felix Brych fra Tyskland, Cüneyt Cakir fra Tyrkiet, Sergey Karasev fra Rusland, Björn Kuipers fra Holland, Szyman Marciniak fra Polen, Antonio Mateu Lahoz fra Spanien, Milorad Mazic fra Serbien, Gianluca Rocchi fra Italien, Damir Skomina fra Slovenien samt Clement Turpin fra Frankrig.  Fire af dem var også med ved sidste VM i Brasilien: Brych, Cakir, Kuipers og Mazic – og der er også blevet plads til et par af de lidt yngre boblere, som ved sidste EM var med for at lære, Turpin og Marciniak.  Det er jo folk, der er kendt fra Champions League-finaler, Europa League-finaler og de afgørende playoff-kampe, og det kan næppe gå helt galt på ledelsesfronten, selv om man selvfølgelig aldrig kan gardere sig mod enkeltsituationer, der går skævt.

Ser man på de andre konføderationer, er der også gengangere dér, så det er ikke noget urutineret hold, der stilles med. Blandt afrikanerne var Gassama fra Gambia også med for fire år siden, og i Nord- og Mellemamerika er Aguilar fra El Salvador samt Geiger fra USA også gengangere. I Sydamerika har brasilianeren Rico samt Roldan fra Colombia og Pitana fra Argentina fået genvalg. Den ene dommer fra Oceanien, Hauata fra Tahiti, som i sagens natur er blandt dem, der nævnes som ekstreme tilfælde på repræsentantion fra små lande, var faktisk også med sidste gang, dog kun på reservelisten, men han har dog oplevet atmosfæren før.

Man kan måske undre sig over, at der ikke er flere gengangere, for det er trods alt kun fire år siden sidst, men her spiller dommerenes alder ind. Ganske vist er den officielle aldersgrænse på 45 år afskaffet, men ved slutrunder gælder det også om at få kørt næste generation i stilling og lade dem få snuset til savsmuldet. Ældste dommere denne gang er Kuipers og Mazic samt Diedhiou fra Senegal med 45 år – og yngste er Ramos Palazuelos fra Mexico med 34. Blandt linjedommerne kan vi til gengæld finde et par herrer fra Burindi og Marokko på hver 46 – og en mexicaner, der er 47.

Fra Asien er der gensyn med Irmatov fra Uzbekistan, som dømmer sin tredje VM-slutrunde. Uzbekistan er næppe heller et land, som man vil forbinde med topfodbold, men lige akkurat her har man eksemplet på, at små lande godt kan producere fremragende dommere. Irmatov dømte både kvartfinale og semifinale for otte år siden samt kvartfinale sidste gang og slap rigtig godt fra det, og ved sidste VM præsterede han en af de mest guddommelige anvendelser af fordelsreglen, som jeg kan mindes. Det var i kampen mellem Schweiz og Ecuador, hvor en schweizer i en hurtig omstilling i 2. halvlegs overtid blev bragt til fald helt nede på egen banehalvdel, men alligevel efter at været nede på alle fire og krabbet sig et par meter frem, genvandt balancen, hvorefter angrebet resulterede i det schweiziske sejrsmål til 2-1. Sådan en kendelse kan man som dommer leve højt på resten af livet.

Med et så kompakt program som det, der venter os den kommende måned, skal der nok blive situationer at tage af, og jeg vil de kommende uger prøve at gribe fat i de mest spændende af dem.